Kender du nogen som kan genkende den overskrift? Måske du selv gør? Og nej det gælder ikke kun ældre. At være alene og føle sig ensom er mere udtalt end nogensinde før. Det må vi gøre noget ved. Sammen.

Det er en tirsdag morgen. Simon er på vej op ad Gammel Kongevej for at besøge nogle ældre borgere på Frederiksberg. Ingen af besøgene i dag handler om at være syg, for det er egentlig ikke tilfældet i dag, det er blot ganske normale mennesker hvor tiden gik sin gang og vennerne forsvandt sine egne veje.

En vigtig pointe. Ligesom Simons tidligere arbejde med privat praksis hvor både unge som ældre kom på besøg, der var det tydeligt at ensomhed også gjaldt ungdommen. Som en fastgroet tendens i et ellers så smukt samfund.

Psykologien bag ensomhed handler om ikke at føle vi egentlig er der for nogen. Ikke at føle vi står op til inspirerende aftaler og opgaver i ugens dage. Det giver en følelse af at stå alene med livet. Ikke at have nogen som forstår en. Som at sidde alene på den Frederiksbergske Gammel Kongevej. Kigge ud på trafikken af ansigtsløse, stressede trafikanter og cyklister. Sådan kan det i hvert fald føles. Ingen kigger op på dig.

Pludselig finder du ud af at vi alle egentlig er ensomme til tider. Alle har travlt med sit eget. Men når vi selv begynder at åbne op og række ud sker der bare ting for os alle. Gammel kongevej skal nok finde vej. Så må vi prøve at finde vores. For en ting er sikkert. Ved siden af dig, op over dig, under dig, der sidder til tider også mennesker og føler det eksakt samme.

Løsningerne er mange. Gudskelov! En af de afgørende tiltag er at stille sig spørgsmålet. Hvorfor sidder jeg her og føler ensomhed? Og spørgsmålene kommer ofte helt af sig selv når man har nogen ved sin side. Nogen som lytter og virkelig forstår situationen.

Mvh Simon og Ret-op