Vi ser os omkring. Vi har grundlæggende et fabelagtigt samfund. Skønne mennesker i alle aldre. Men noget mangler. Vi lever netop i en hastig tid. En tid hvor computere, skærme, hastighed og fravær er lidt for udtalt. Og det gælder os alle sammen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om vi samtidig lever i en fantastisk tid med flere muligheder end nogensinde før. Men det kræver også at vi giver os tiden. Finder mulighederne. For de er der, lige så er tiden. Men hvor? Hvordan?
Alle bliver ældre. Det er i hvert fald mit største håb for os alle. Men ikke blot det. Det skal også være en alderdom der er skøn. En inspirerende tid. Et sted der ikke handler om pleje og genoptræning men om livsglæde og nye kapitler af historien i livet. Der er ældrepleje i massevis der ude. Træning i alle afskygninger. Plejehjem og dejlige ordninger. Men noget mangler. Vi skal lidt dybere…
Jeg har arbejdet med ældreområdet siden 2012. Set plejehjem gode som mindre gode. Oplevet fantastiske mennesker der stortrives som ansatte og beboere. Set mennesker som langsomt visner. Også både ansatte og ældre. Lige så har jeg i privaten oplevet mennesker på begge sider. Ældre som sidder der hjemme og har et rigt liv, hvad end det er at strikke og drikke te, eller ude og motionere og se kulturen.
Men nogle gange mangler der bare noget mere grundlæggende i vores kultur. Ærligt talt når vi generelt hører om alderdom, nu beklager jeg fordommen, men så tænker vi gerne på meget skrøbelige mennesker, sygdom, rollatorer, plejehjem og medicin. Spændende? Nej. I hvert fald ikke for os der virkelig elsker alderdom. FORDI vi ser visdom. Fordi vi ser alderdom som et fantastisk sted der skal inspirere alle os andre! Ungdommen har brug for det. Vi har alle brug for en skøn fremtid. Men hvordan?
Jeg ønsker sådan vi begynder at tale ældrelivet op. Se på det som vi ser på ungdommen igen. Bare lidt ældre. Ser livsglæde. Ser en masse viden. Ser et helt igennem fænomenalt kapitel vi bare MÅ have det bedste ud af. Hvad ellers?
Det handler om at du og jeg tager snakken. Hvad ønsker vi egentlig af de sidste 10, 20, 30 år af livet? Hvordan ønsker vi egentlig de kommende generationer skal se hvad vi gjorde for at iværksætte vores alles alderdom?
At højne snakken til noget fantastisk og spændende kræver noget. Ikke fordi det ikke er, men der er ikke nok som ser det. Og det er der vi kommer ind i billedet. Alt tæller. Det hele udvikler emnet og tiden og kulturen og samfundet. Men en ting er sikkert og vist. Hvis ikke du og jeg gør noget for at skabe et super sted at være, hvem gør så?
Hjælp er alle steder. Hjælpen er der for og med os alle. Når vi rækker ud kommer det igen. Vi kan ikke forudse eller planlægge det hele i lænestolen eller foran fjernsynet. Forandring i livet kræver mod på at rejse sig eller rulle hen og tage telefonen. Det kræver vi tør. Det er der vi som mennesker udvikler os og finder os selv igen. Og det er bare skønt når det sker.
Vi skal hjælpe hinanden. Ældre hjælp. Unge hjælp. Frederiksberg hjælp. Alt sammen hjælper. Og gæt en gang. Så er vi altså kommet langt!
Ha det dejligt.