Ung og anderledes

Adhd. Add. Autisme. Angst. Depression. Stess. Ensomhed… Vi har mange navne til det at føle sig og ofte også opføre sig anderledes end de fleste andre. Hvad vi dog ofte glemmer i den ligning af det store regnestykke er, at det anderledes også er det originale. Dem som skaber fremtiden.

Vi lever helt afgjort i en verden der er mere kompleks og indviklet end nogensinde før. Dem som siger den er nemmere fordi den er blevet digital ved absolut ikke hvad de snakker om.

Det digitale er et fabelagtigt værktøj. VÆRKTØJ. Og ikke livet selv. Vi ser lige nu mere af alt det ovennævnte end tidligere. Diagnoser hos både unge og voksne, som i høj grad udspringer af måden vi lever med skærme alle steder. Ensomhed fordi vi er mere ind i vores hoveder end før.

Originale tanker

De er alle steder. Einstein. Steve Jobs. Elon Musk. Utallige danske iværksættere du tydeligt kan se har adhd og andre værktøjer, selvom de ikke offentligt siger det.

Som jeg nævner i et afsnit af Podcasten og undervisnings video på YouTube. Begge under Simons Skole, er det et fantastisk værktøj at være anderledes. Når du altså lærer at mestre det!

Adhd siger du? Jamen så har du højst sandsynligt mere energi og kan arbejde/studere langt hårdere og mere koncentreret end alle andre. Når blot du lærer at håndtere dine evner.

Ensomhed er alle steder.

Problemet er ikke ensomheden. Den har vi alle. Den er et vilkår for livet. Men ligesom at have en diagnose bliver den en tung byrde at slæbe rundt på når ikke vi håndterer den konstruktivt og stærkt.

Ensomhed er ikke noget du er. Folk siger ting som “Jeg er også bare så ensom.” Hvor efter jeg siger “nej, du kan ikke være ensom.”

Det er noget vi har. Der er bare kommet alt, alt for meget fokus på at VÆRE ensom der ude i mediernes ensomme landskaber. Apropos medier. Så skal vi også prøve ikke at kalde medier for sociale. Et medie er ikke socialt.

Ligesom at man åbenbart kan være både angstfyldt og stresset og deprimeret. Der har jeg et budskab til os alle. Måske vi skulle se på det sted vi står I livet. Prøve ikke at bygge en fortælling op om at du ER angstfyldt eller ER en person med adhd. Nærmere prøve at fortælle os selv at det er situationer, vaner, følelser og evner vi har.

Livet bliver den fortælling du bygger op. Alt kan være en gave, så snart vi lader det være en gave og ikke en begrænsning af os selv.

Jeg fik et fabelagtigt råd fra en gammel mentor. Han sagde således til mig:

” Byt frustration med fascination og se så hvad der sker. “

Mit første indtryk for ti år siden er som med alt andet “hvad pokker snakker vedkommende om!?”

Men da jeg tænkte over det gav det mere og mere mening.

Du kan vælge at være frustreret over at kæmpe med noget i livet. Du kan være frustreret over en diagnose eller en måde at være på.

Du kan også prøve at finde fascination frem. Hvorfor? Fordi fascination gør at vi stiller spørgsmål. Det gør at vi undrer os og søger svar. Søger hjælp. Finder en ungementor. Finder en coach. Spørg nogle venner. Tager en snak med vores lærer.

Husk det nu. Alt i verden er opfundet engang ingen troede på det. Ivræskætteri handler ikke kun om projekter og virksomheder. Men om at iværksætte livet. Livsiværksætteri. Iværksæt dig selv som jeg siger.

Det originale er det vi finder frem når vi tør være os selv. Tør stille spørgsmål. Det er trods alt ikke dem som gør, tænker, siger og lever som 99% af alle andre der får et spændende liv at se tilbage på som gamle.

Dem der virkelig får et fantastisk liv. Dem som skriver en utrolig historie. Det er de originale. Dem der fandt gaven i at tænke og være anderledes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait