Jeg har tit tænkt på det. Tænkt på ordet: omsorg. Især når det sættes sammen med ordet: ældre. Der er noget jeg mener er rigtigt, men der er så sandelig også noget jeg mener vi har helt, helt misforstået. Lad os kigge på sagen!
Lisa sidder der alene. Hun er 88 og har altid været en aktiv kvinde. Tiden indhentede hende blot og livet ændrede sig. Sygeplejerskerne har travlt i dag det sted jeg er ude og besøge i København. Familien er på ferie så de har også svært ved at besøge deres skønne mamma. Så det er godt jeg er kaldt til for at sige hej og gå en tur. Men jeg har også en større mission…
Hej Lisa!
Hej Simon!
Går det godt?
Ja. Jo. Det tænker jeg. Men synes ikke rigtig der sker så meget for tiden…
Åh hold da op. Jeg er her nu? Skal vi ikke gå en tur?
Ej, det ville da være så dejligt.
Og ud gik vi. Ud i blæst og blade. Ud hvor vinden lufter tankerne på ny…
Under turen kigger jeg på Lisa. Jeg ser hun tænker meget. Men smiler også. Hun er en både skrøbelig person men også en livlig og livsglad person. Og det er egentlig det sidste jeg synes vi alle skal begynde at tage mere fat i. For jeg har lært at hvis du ser på et menneske og dyrker det skrøbelige og mere følsomme, så går det også meget nemt mere i den retning. Hvor imod hvis du ser på det glade, det som personen er god til, det som giver personen energi… så kommer der også mere livsglæde frem!
Det har aldrig handlet om hvor skrøbelige vi er, men hvordan vi håndterer det! Sådan var min tilgang til blandt andre Lisa da jeg havde kendt hende nogle år. Ikke i starten. I starten tænkte jeg meget traditionelt og fastlåst. Gudskelov blev jeg klogere og mere mig selv. Men i starten var tankerne meget plantet i retning af hvordan ældreområdet har det med at tænke “åh det er synd” eller “ej pas nu på hun er altså gammel!” eller hvad med “nu skal det ikke blive for meget, hun skal også kunne klare det!” Ak. Jeg blev klogere… Puha. Tak for det.
Vi er tilbage igen en times tid efter. En lille snak og så skal der også et lille hvil til. Bevares! Det kunne jeg skam også godt bruge. Men lad os lige vende tilbage til ordet igen. Ældreomsorg. Jeg kan næsten blive helt trist af ordet. Beklager men det ved du nok godt hvorfor. Fordi det lægger meget skrøbelighed og overfølsomhed i mennesket du putter det ned over. Tænk bare på de fleste firmaer der har med alderdom at gøre, deres logoer er gerne et par hænder der nærmest holder den ældre oppe. Altså helt ærligt. Det kan vi ikke være bekendt. Hvorfor vores logo er hænder på siderne der “skubber kroppen lidt fremad. Fordi vi skal tænke sådan. Tænke lidt mere på at livet går fremad. Ikke et liv der skal passes på og værnes om med pudder og plaster.
Skal vi ikke tage alderdommen i hånden. Eller give den et lille skub. Så løber vi andre gerne med. Lad os ikke tale det for meget ned. Passe på med at snakke om ældrelivet som om det er et sted hvor livet endelig ikke må udfordres eller stå på egne ben. Vi skal leve venner! Om du er 30, 60 eller 90. Det er tal. Jeg kender 30 årige der sidder på sofaen og er luddovne. Jeg kender 90 årige der stadig løber og er aktive. Så er det sagt.
Omsorg er at hjælpe hinanden videre. Tale hinanden op. Gøre det spændende og inspirerende at leve. Ikke at værne om og passe for meget på. Og med det sagt. Ønsker jeg og holdet dig et fabelagtigt liv med masser af omsorg med blæst og sol, afslapning og ture.